Min nabo er fra Italien

– og til den anden side bor en canadisk familie med rødder i Afrika. Ved siden af dem bor en iransk familie. Bag ved os bor en kristen egyptisk familie, ved siden af dem bor der henholdsvis en fransk og en amerikansk familie – og ved siden af den amerikanske familie bor en britisk. Over for os på hjørnet bor et colombiansk par – og lidt længere nede ad vejen bor min veninde Zahra, der oprindeligt hed Karen og er fra Manchester. Nu hedder hun Zahra, fordi hun på et tidspunkt i løbet af sit ægteskab valgte at konvertere til Islam, så hun nu deler religion med sin algierske mand. Hendes bedste veninde – som for resten også er min veninde – hedder i øvrigt Maimuna (de fleste kalder hende bare Muna) og er fra Nigeria. Muna elsker at lave mad – og helst til mange mennesker – så hun holder tit sammenkomster for veninderne, mens børnene er i skole. Nogle gange er det med dans.

De fleste kvinder i lejren elsker at danse. Men man skal altid huske, at man ALDRIG må danse, hvis man er gravid. Det har Muna styr på, for det har hun lært af sin mor og de andre kvinder hjemme i landsbyen i Nigeria. Det virker i øvrigt lidt som om, at det der med graviditet er smitsomt for tiden: Min nabo – italieneren – har lige født, og det samme har en anden italiensk pige, jeg kender. I går fik jeg så nys om, at Allison – som er skotte – også lige har født. Min yogalærer er også gravid og har kvalme konstant. Ret upraktisk, når man underviser fem-seks dage om ugen …

Og så er der russerne og en masse fra Azerbaijan – for ikke at tale om alle familierne fra Venezuela, Storbritannien og USA – og nåh jo, så er der jo grækerne nede for enden af vejen. De sidder altid ude foran deres hus om eftermiddagen og vinker, når vi kører forbi. Moderen hedder Andrea (eller det kalder hun sig – hendes ’rigtige’ græske navn er i virkeligheden en del mere indviklet), hun er høj, slank, blond og smuk og helt forelsket i Josephine, som hun mener, er noget af det smukkeste, hun nogensinde har set.

Lige før man når ned til Andreas hus passerer man Nicola og Ians hus. Nicola og Ian har to golfvogne og ikke nogen bil: Nicola må alligevel ikke køre uden for lejren, og Ian har ikke siddet bag et rat, siden han var involveret i en bilulykke for 15 år siden. De tager bare bussen eller en taxa, når de skal noget. Bil har til gengæld den tildækkede saudiske dame, der bor henne for enden af Turban Avenue – hun kører Jaguar i fuldt ornat. Hun bor i øvrigt næsten lige ved siden af min veninde Najat, som er fra Libyen.

Det skønne ved vores lille by er, at alle kender alle, og der er altid nogen, der har tid til en kop kaffe og en snak, hvis man keder sig eller har et anfald af ørkenkuller.